Kromfohrländeren udsprang af et af naturens luner. I 1945 fandt en foxterriertæve

behag i en af soldaternes medbragt pjuskehund, der skulle have været en bretonsk griffon. Resultatet blev henrivende bastarder, der alle blev aftaget af den tyske dame, Ilse Schleifenbaum.

Deres glade væsen, kønne udseende, ukomplicerede opførsel, hengivenhed og robuste helbred begejstrede hende så meget, at hun ikke kunne forestille sig et liv uden disse hunde. Hun besluttede derfor at videreopdrætte dem.

Hun fik støtte hertil af en erfaren hundeekspert, således at kromfohrlænderen i 1955 blev anerkendt som race. (Krom fohr = Krumme Furche, det landområde som var dens hjemsted ved Siegen).

Kromfohrlænderen findes kun i lille antal i små liebhaveropdræt her i Danmark. Det er en modtagelig og meget hengiven hund der også er meget nem at opdrage. Den hverken strejfer eller går efter vildt. Den elsker lange gåture, men tager det ikke ilde op, hvis man indimellem kun når kortere ture. Den er legesyg langt op i årene og let at beskæftige.

Kromfohrlænderen er selskabelig og ønsker at være sammen med sin familie. Den er afvisende over for fremmede, vagtsom men ikke skarp.

Pelsen kræver ikke megen pleje.

Skulderhøjde: 38 til 46 cm.

Vægt: 9 -14 kg afhængig af køn

Pels: to varianter: glathåret og ruhåret. De glathårede er de mest sjældne i DK - for tiden findes der under 10 glathårede herhjemme

Farve: hvid med brune partier i forskellige nuancer.